KiP-learning

KiP-learning

Lærerkompetence kursus

 

Udgangspunktet er det samme - undervisning, men måden den enkelte lærer tilrettelægger undervisningen og gennemfører klasseledelse er forskellig. Vi tager afsæt i den enkelte lærers undervisning, med en anerkendende tilgang.

 

Nye lærere

Lærerkompetence kurset giver dig som ny lærer mulighed for at arbejde med din læreridentitet. Indtrykkene er mange de første år som lærer, hvor alt det, du har lært på seminariet, kan virke fjernt fra den virkelighed, du nu er i. Du får mulighed for at se dig selv og din undervisning udefra, og du får derfor et bedre grundlag for at vurdere dine handlinger.

 

  • Få sorteret i alle dine nye erfaringer og informationer fra undervisningen.
  • Få brugt erfaringerne og informationerne til udvikling af netop DIN læreridentitet.
  • Få sat fokus på, hvordan du kan lede læringsprocesser.

     

    Jeg får mulighed for at se mig selv ude fra og få tid til at snakke det igennem med en fagperson. På den måde får jeg også set mig selv igennem andres øjne. Det med videoen virker godt, fordi jeg fik genopfrisket situationen, og derfor bedre kunne vurdere hvad det egentlig var der skete. Det er virkelig værd at gå efter.


 

Erfarne lærere

Lærerkompetence kurset giver dig mulighed for at arbejde med din læreridentitet. Du har fået oparbejdet rutiner og metoder omkring din undervisning, som virker for dig. Det giver ro og stabilitet, men når du vil videreudvikle dig som lærer, gøres det bl.a. ved at være kritisk over for egne rutiner og metoder – se det hele lidt fra oven.
 

  • Se læringsrummet udefra med henblik på nye handlemuligheder.
  • Få øje på dine vaner og rutiner med mulighed for at justere dem.
  • Få oparbejdet en systematisk, kritisk tilgang til egen undervisning.

 

"Det er rart, at der kommer eksterne og ser på hvad jeg laver. Jeg har faktisk virkelig savnet, at der er nogle der er kommet og har forvirret billedet lidt, og hvor jeg så har kunnet bruge det til noget. Det er underligt, at man først rigtig lægger mærke til det, man mangler, når man har prøvet det." (Jesper lærer i 15 år)

 

 

Ikke uddannede lærere

Lærerkompetence kurset giver dig mulighed for at arbejde med din læreridentitet. Du har din livserfaring, som du bruger i lærerjobbet, men kurset giver dig redskaber til at oparbejde en pædagogisk tilgang til undervisningen og til dine opgaver som lærer. 

 

  • Få sorteret i dine erfaringer og informationer fra undervisningen.
  • Få brugt erfaringerne til udvikling af netop din læreridentitet.
  • Få en pædagogisk tilgang til din undervisning. 
     

Indhold

Intromødet

Ved introduktionsmødet får vi afklaret forventninger i forhold til vejledningsdagene. Lærerne får en introduktion til den teoretiske baggrund for at arbejde med kompetenceudvikling i praksis, og de ser eksempler fra vores arbejde på andre skoler. På den måde bliver de godt forberedt til det videre arbejde med deres udvikling.

 

Vejledningsdagene (2 eller 4 dage)

Vejledningsdagene er delt op i to faser:  

 

  • Den første fase er observationsfasen, hvor vi optager video af undervisningen.
     
  • Den anden fase er vejledningssamtalen, som tager udgangspunkt i de refleksioner, læreren har haft i undervisningen. Under samtalen opstilles fokuspunkter for næste periode, og læreren når frem til, hvordan der konkret skal arbejdes med fokusområderne.

 

På den måde opstiller vi et neutralt refleksionsrum, hvor læreren har mulighed for at stille spørgsmål og sætte sig mål. Det skaber grundlag for udvikling inden for det komplekse univers, der er en lærers hverdag i dag.

 

Evalueringen

Vi afslutter med en skriftlig evaluering af progressionen i lærerens udvikling, hvor læreren også skal forholde sig til, hvordan der kan arbejdes videre med kompetenceudvikling.

 

Eksempel på forløb kursus

Lærerkompetence A (4 vejledningsdage) 

 


Målgrupperne for Lærerkompetence kurset er mange, men udgangspunktet er det samme - at udvikle undervisningen i praksis. Læs mere på de næste sider.

 

Se priser her

 

 

  Download vores pjece om Lærerkompetence her (PDF)

 

Kip-learning ApS | Krakasvej 17 | 3400 Hillerød

Powered by ADzite CMS